Vi nærmer os målet om, at alle kommuner indberetter FFB data i overensstemmelse med databekendtgørelsen. Samtidig hører vi, at flere af jer modtager fejlrapporter fra Danmarks Statistik. Her står vi naturligvis klar til at hjælpe med at afklare fejl og årsager – så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Vi har bl.a. modtaget kommunale henvendelser om fejl relateret til SEL § 82a b på baggrund af disse rapporter. KOMBIT er i dialog med Socialministeriet, og der arbejdes på en mulig tilpasning af databekendtgørelsen. Ministeriet anerkender, at FFB data for netop disse bestemmelser ikke nødvendigvis vil have samme detaljeringsgrad som eksempelvis SEL § 85.
Derudover er vi i tæt dialog med It-leverandørerne, da nogle fejl også kan udspringe af opsætningen i de kommunale fagsystemer.
Kommunebesøg 2026
Vi oplever i øjeblikket en stigende interesse i, at vi kommer forbi kommunerne og afholder et oplæg om FFB. DET er vi meget begejstrede for, fordi vi så gerne vil sprede budskabet og give en dybere forståelse for de potentialer, der ligger i det fælles sprog FFB skaber på tværs af myndighed og udfører.
Det vi kommer omkring på et sådant besøg er:
Mindsettet bag FFB og forståelsen af begreberne
Anvendelsen af FFB elementerne i sagsbehandlingen, bestillingen, leveringen og opfølgningen via VUM 2.0
Hvor skabes data? - Potentialerne og gevinsten af den data FFB skaber i egen kommune og fælleskommunalt
Og som noget nyt, fordi så mange kommuner nu indberetter FFB data til DST, kan vi lave en visning af jeres egne data
Vil du/I også have os forbi til et oplæg, så ræk endelig ud – det koster ingenting, da det er en del af den tilslutningsaftale, der er indgået mellem KOMBIT og kommunerne
Social SEL § 83
KOMBIT får flere henvendelser ift. SEL § 83 i botilbudsrammer efter SEL §§ 107/108 samt ABL § 105.
Vi arbejder benhårdt på at få etableret en fælleskommunal standard herfor, da der er behov for et fælles sprog og en ensartethed i visitationen af disse ydelser – både for myndighed og borger, men også for leverandører, der skal kunne levere en given ydelse.
En fælleskommunal standard for dette, vil potentielt påvirke praksis ude i mange kommuner, og det er derfor vigtigt, at det er ordentligt gennemarbejdet, men også at der er fælleskommunal opbakning til den nye standard. Derfor er det en opgave vi har placeret hos KL, som er i gang med at undersøge mulighederne for en projektliggørelse af dette.
Så snart der er nyt på denne front, vil I blive orienteret.
Rådgiverforum
Der er planlagt Rådgiverforum på følgende datoer i 2026:
18. maj
21. september
Dagsorden fremsendes forud for møderne, og vi modtager meget gerne relevante emner, der ønskes drøftet.
Præcisering af anvendelsen af VUM 2.0 og FFB
Der ses i øjeblikket en stigende variation i, hvordan kommunerne anvender VUM 2.0 og FFB i kommunerne. Vi får bl.a. henvendelser fra kommunale og regionale tilbud, som oplever store forskelle i, hvordan bestillinger ser ud. Det modarbejder den fælleskommunale praksis på området og går imod intentionen med FFB om øget sammenhæng for borgerne samt bedre samarbejde og kommunikation – både lokalt og på tværs af kommuner.
En af de udfordringer vi ser, er, at nogle kommuner undlader at udarbejde indsatsmål, når en borger ikke ønsker en § 141-handleplan. Men indsatsmål og SEL § 141 er ikke det samme. Det er ikke beskrevet i lovgivningen, at der er indsatsmål i en § 141 handleplan. Handleplanen er et aftaledokument mellem borger og myndighed, som Bestillingen er et aftaledokument mellem myndighed og udfører. Hvis en borger siger nej til en § 141-handleplan, skal kommunen stadig udarbejde indsatsmål.
Indsatsmål er en integreret del af VUM 2.0 og skal anvendes af kommunerne i henhold til Kommunernes Økonomiaftale 2022. Indsatsmålene udgør borgerens stemme i indsatsen og sikrer en fælles forventningsafstemning mellem borger, myndighed og udfører. Dette gælder også, når der er tale om et fagligt ’udefra-perspektiv’ fra myndighed og udfører.
Indsatsmålene skal desuden knyttes til en måltype, som indgår i kommunernes indberetning af FFB-data. Det betyder, at leverandøren skal kunne se, hvilken udviklingsretning hvert mål har: om der forventes udvikling, fastholdelse eller begrænsning af funktionstab.
FFB ydelser:
”Skal FFB ydelser blot skal ses som statistiske ydelser?”
Nej, men det er rigtigt, at standardiserede fælleskommunale begreber skaber data til styrings- og ledelsesinformation, men de understøtter i høj grad også kvalitetsudvikling – både på individ- og aggregeret niveau.
De standardiserede begreber gør det muligt at sammenligne på tværs af fagområder og identificere eventuelle overlap mellem socialområdet og fx ældreområdet eller beskæftigelsesområdet.
FFB-ydelserne understøtter desuden en forventningsafstemning mellem myndighed, udfører og borger. Ydelserne udgør et fælleskommunalt sprog for de ydelser, der supplerer indsatsmålene i bestillingen.
Ydelserne (jf. Fælleskommunalt Indsatskatalog) er de indsatser, en borger får bevilget på baggrund af den faglige vurdering — altså de konkrete støttebehov, som kommunen vurderer, at borgeren skal have hjælp til. Det indebærer også afklaring af omfang, støttebehov m.m.
Disse ydelser skal yderligere udspecificeres i afgørelsen og bestillingen jf. den samlede faglige vurdering, der er lagt til grund for afgørelsen – eks. Støtte til transport, herunder støtte til at anvende rejseplanen på iPad, planlægge transport til xxx, osv… Se meget mere i VUM 2.0 metodehåndbog herom.
Ydelserne kan også bruges til at vurdere, om et givent tilbud kan levere den nødvendige støtte i overensstemmelse med afgørelsen. Ydelserne fremgår endvidere af Bestillingen, som sendes til leverandøren sammen med indsatsmålene.
Ræk endelig ud til os, hvis I har spørgsmål ift. ovenstående.
Den glemte fortælling om status og opfølgning
Med implementeringen af VUM 2.0 blev SMART-mål indført. Det har skabt en mere målrettet og fokuseret status- og opfølgningsprocess og samtidig forenklet den tidligere, langt mere omfattende opfølgning.
Hvor man tidligere kunne have 10-12 indsatsmål formuleret som ’støtte til…’, arbejder man nu typisk med 2-3 SMART’e indsatsmål. Det giver en langt mere præcis og anvendelig opfølgning, fordi statusnotatet struktureres efter tre klare elementer: opfølgning på indsatsmålene, funktionsevneniveauet og eventuelle væsentlige ændringer i borgerens funktionsniveau – både i forhold til udfordringer og ressourcer.
Tidligere opfølgninger og statusnotater kunne, på grund af en ikke-standardiseret skabelon, være meget lange og bestå af flere A4-sider i prosatekst. Det krævede mange arbejdstimer hos udfører, men matchede ikke nødvendigvis det informationsbehov, myndighed havde. Med overgangen til VUM 2.0 reduceres både arbejdsbyrde og omfang, fordi behovet for oplysninger ved opfølgning tydeliggøres og afgrænses.
Vi beskriver og følger heller ikke op på områder, der er uændrede- Det effektiviserer arbejdsgangene for både myndighed og udfører.
Det er dog vigtigt at understrege, at den mere strukturerede og effektiviserede opfølgning kun fungerer, hvis grundlaget er i orden. Det vil sige: Er der lavet en bestilling, som indeholder de nødvendige VUM 2.0- og FFB-oplysninger, så udfører faktisk kan udføre den bestilte opgave? Uden dette kan det være vanskeligt både at vurdere funktionsevneniveauet efter arbejdet med målene og at identificere væsentlige ændringer hos borgeren.
FFB B&U og LTT
Forvaltningsenheden udvider teamet med en ny medarbejder, der skal varetage Fælles Faglige Begreber B&U, samt Let Tilgængelige Tilbud.
Vi glæder os til, at tage imod en ny kollega, som vi vil præsentere i næste nyhedsbrev. Ved indførelsen af FFB B&U er der potentiale for gode overleveringer fra Børne- og Ungeområdet til Voksenområdet ved det 18. år.
Er du selv interesseret i at vide mere om stillingen eller kender du nogen, der kunne have interesse i at læse opslaget, så send det endelig videre – ansøgningsfrist er 15. marts 2026.
