Læs mere om FLIS og Athene
Logo
Nyt fra Data og BI

Du kan finde en webversion af nyhedsbrevet her.
 
Billede

Indhold

FLIS

  • FLIS Roadmap
  • Ringsted er ny FLIS-kommune
  • Kommunecase: Sådan arbejder Varde med FLIS
  • FLIS Økonomibenchmark – opdateret med regnskab ’25
  • DUBU-standardrapport nu tilgængelig i FLIS DAP
  • FLIS Dataakademi
  • FLIS Netværk 
  • FLIS Teams-kanal 
Athene
  • Kom godt i gang med Athene
  • Nye rapporter i Athene:
    • Ny mulighed for månedlig opfølgning på sparekrav som følge af beskæftigelsesreformen 
    • Udgifterne stiger igen på de specialiserede socialområder – se tallene for din kommune
    • De første rapporter på Ydelsesrefusion – fokus på refusion
  • Faaborg-Midtfyn integrerer Athene og samler alt ét sted
  • Athene-video 
 

FLIS

FLIS Roadmap

For at imødekomme kommunernes stigende efterspørgsel efter hyppigere opdateret data er KOMBIT ved at bygge en mere moderne platform. De nuværende områder vil blive flyttet over på platformen lidt efter lidt.
 
Personale er det første dataområde, der flyttes over, og forventes udgivet til et mindre antal kommuner i august. Efter en testperiode udgives det til alle kommuner. De næste områder bliver Borger, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Økonomi og Voksenhandicap (VH). Ombygningen vil løbe frem til 2028, og dataområder udgives løbende.
 
Med den nye platform bliver det først og fremmest muligt at udlæse data hurtigere til kommunerne. Derudover indføres der flere automatiske test af data for at minimere kildedatafejl, hvilket kommer til at påvirke datakvaliteten i en positiv retning. Hvis der skulle opstå fejl, bliver det også nemmere og hurtigere at rette dem.
 
I praksis vil kommunerne stadig modtage både kuber og datapakker, men da områderne bygges på ny, kan der være behov for at tilpasse de rapporter, kommunerne har udarbejdet til de enkelte områder. KOMBIT vil løbende informere om ændringer, der kan medføre tilpasninger i vores releasenotes og dokumentation, som du finder her
 
 

Ringsted er ny FLIS-kommune

KOMBIT er glad for at byde velkommen til Ringsted Kommune som ny i FLIS-fællesskabet. 
 
Med Ringsted ombord bliver kredsen af kommuner, der arbejder med FLIS, endnu stærkere, og vi ser frem til at dele viden og erfaringer på tværs til gavn for den fælles udvikling.
 
 

Kommunecase: Sådan arbejder Varde med FLIS

Den 27. maj holdt Kristian fra Varde Kommune oplæg på KL’s og Komponents Datakonference 2026 i Comwell Middelfart. Oplægget var en af fire sessioner og havde fokus på, hvordan FLIS-data kan omsættes til konkret og anvendelig viden i den kommunale praksis.
 
Kristian præsenterede to egenudviklede dashboards baseret på FLIS-data:
  • Elevfremskrivning på skoleområdet, som giver et styrket beslutningsgrundlag for planlægning af kapacitet og ressourcer.

  • Specialundervisning, hvor han gik i dybden med elevernes faglige udvikling samt andelen, der over tid vender tilbage til almenområdet.
Begge dashboards blev gennemgået trin for trin, så deltagerne fik indblik i hele processen – fra rå FLIS-data til brugbar ledelsesinformation. Derudover delte Kristian sine erfaringer med, hvordan man arbejder strategisk og kommunikativt med data for at sikre, at de reelt understøtter beslutningstagning hos både ledelse og fagpersoner.
 
Et centralt budskab var, at FLIS-data ofte har et dårligere ry, end datakvaliteten reelt berettiger til. Ifølge Kristian ligger der fortsat et betydeligt uudnyttet potentiale i datapakkerne for FLIS-kommuner.
 
Afslutningsvis opfordrede Kristian til øget dialog på tværs af kommuner – uanset om man er godt i gang eller blot i overvejelsesfasen. Har I erfaringer, use cases eller spørgsmål, er I meget velkomne til at tage kontakt til Kristian på knic@varde.dk.
 
I vores FLIS netværksgrupper deler vi viden som denne – er du FLIS-kommune, kan du tilmelde dig på flis@kombit.dk.
 
 

FLIS Økonomibenchmark – opdateret med regnskab ’25

Med FLIS ØkonomiBenchmark kan man se kommunens samlede rangering på service og anlæg samt for de enkelte serviceområder baseret på de nyeste regnskabstal for 2025.
 
For hvert serviceområde vises desuden, hvilke funktioner der påvirker rangeringen op eller ned, og hvordan de udvikler sig over tid. Med FLIS RåderumsBenchmark kan kommunen beregne økonomiske råderum på baggrund af eget udgiftsniveau sammenholdt med andre kommuners serviceniveau.
 
De to FLIS-værktøjer er i øjeblikket tilgængelige på KL’s hjemmeside med de samme PIN-koder som til Athene. De vil inden for kort tid blive flyttet over på Athene.
 
Find de opdaterede værktøjer her.   
 
 

DUBU-standardrapport nu tilgængelig i FLIS DAP

I FLIS DAP kan du nu få en DUBU-standardrapport med kommunespecifikke data. Rapporten giver overblik over udviklingen i din kommunes DUBU-sager, indsatser, underretninger og anbringelser.

Standardrapporten i Power BI ligger på Teams i FLIS-gruppen, som du kan få adgang til via dette link. Vejledning til adgang til din kommunes data finder du her.

Har du spørgsmål til rapporten eller til DUBU i FLIS, kan du skrive til flis@kombit.dk.

 
 

FLIS Dataakademi

I akademiet afholder vi seancer for kommuner, der vil styrke arbejdet med FLIS og FLIS-data.
 
Efter sommerferien udbyder vi følgende:
 
Generelle seancer: Kom godt i gang med FLIS
Praktisk introduktion til FLIS og henvender sig især til nye brugere.
 
Du får bl.a. indsigt i:
  • Hvilke kommunale områder du kan få besvaret relevante forretningsspørgsmål på
  • Hvordan rapporter opbygges og tilpasses
  • Hvor du kan finde hjælp til det videre arbejde med data
Fagspecifikke seancer
Udgangspunkt i konkrete fagområder og viser, hvordan FLIS-data kan anvendes i praksis.
 
Du får bl.a. indsigt i:
  • Udviklingen i økonomi og nøgletal
  • Hvordan data kan understøtte prioritering og styring
  • Eksempler på opsætning af rapporter til ledelsesopfølgning
FLIS intro – vælg mellem fire datoer:
  • Torsdag d. 27/8 kl. 10.00–11.00
  • Mandag d. 28/9 kl. 11.00–12.00
  • Mandag d. 26/10 kl. 11.00–12.00
  • Torsdag d. 26/11 kl. 10.00–11.00
Tilmelding sker via flis@kombit.dk.

Datoer for de fagspecifikke seancer offentliggøres i starten af august på eflis.dk under Oversigt over aktiviteter i 2026.
 
 

FLIS Netværk

I FLIS har vi tre netværk, hvor kommuner deler viden med hinanden.
 
Fokus er primært på at dele rapporter i de fælles BI-værktøjer:
  • Power BI
  • Targit
  • Insight/SAP BO
Leverandørerne af Targit og Insight/SAP BO bidrager desuden med relevant information til deres respektive netværk.

Der afholdes møder fire gange årligt af en times varighed, og alle FLIS-kommuner kan deltage. Mellem møderne er der adgang til en Teams-kanal, hvor deltagerne kan sparre med hinanden om opsætning af rapporter i det relevante BI-værktøj.
 
Skriv til flis@kombit.dk, hvis du er FLIS-kommune og ønsker at deltage. 
 
 

FLIS Teams-kanal

Ønsker du som FLIS-kommune løbende information mellem nyhedsbrevene, kan du tilmelde dig FLIS-kanalen på Teams via denne formular. 
 
 

Athene

Kom godt i gang med Athene

 
Kort om Athene
Athene er udviklet som et fælles udgangspunkt for kommunernes ledelsesinformation, hvor data fra blandt andet FLIS og øvrige væsentlige datakilder, herunder en række af KL’s nøglepublikationer, præsenteres i standardiserede rapporter, der vedligeholdes centralt af KOMBIT. Det reducerer behovet for lokal opbygning og vedligeholdelse i den enkelte kommune og skaber samtidig et mere ensartet datagrundlag på tværs af kommuner. Læs mere om Athene her.
 
Du kan tilgå Athene her: athene.kombit.dk
 
Du skal bruge din kommunes specifikke PIN-kode, der kan fås ved at kontakte athene@kombit.dk.
Koden må deles med alle kommunale kolleger. 
 
 

Nye rapporter i Athene

1. Ny mulighed for månedlig opfølgning på sparekrav som følge af beskæftigelsesreformen 
 
Kommunerne er blevet pålagt at spare i alt 379 mio. kr. i 2026 på ØVO (Øvrig opkvalificering og mentor) i 2026. KL har udsendt vejledende kommunefordelte sigtepunkter for denne besparelse, og nu kan kommunerne følge den faktiske udvikling måned for måned i forhold til sigtepunkter med en nye datarapport i Athene. Rapporten opdateres hver måned med nye data fra FLIS DAP Økonomi.   
 
Find rapporten for din kommune i Athene under Beskæftigelse og Integration. 
 
2. Udgifterne stiger igen på de specialiserede socialområder – se tallene for din kommune
 
Da de nyeste regnskabstal for 2025 blev offentliggjort i april, var overskrifterne igen stigende udgifter på voksenhandicap og udsatte børn og unge. Samlet steg disse områder med 2,6 mia. kroner, hvilket er væsentlig mere end væksten tidligere år.
 
Med Athene-rapporter kan du dykke ned i de nyeste udgiftstal for din kommune – både for regnskabstal for 2025 og aktuelle månedsopdateringer for 2026 – du kan se udviklingen på de enkelte paragraffer og sammenligne med resten af landet.
 
Find rapporterne under Udsatte børn og unge og Voksenhandicap, hvor de er markeret med ”FLIS”. 
 
3. De første rapporter på Ydelsesrefusion – fokus på refusion 
 
Vi har tre rapporter på Ydelsesrefusion på vej og har valgt at fokusere den første indsats vedr. YR-rapporterne på udstilling af refusionsdata. Konkret har vi arbejdet med tre rapporter, der tager afsæt i følgende spørgsmål:
  • Hvordan ligger jeres kommunes refusionsprocent?
  • Hvordan fordeler borgerne sig på trappeintervaller?
  • Hvor mange fuldtidspersoner har I på forsørgelse, og hvad er udgiften pr. person?
Den kommunale sparringegruppe for YR har været involveret i forhold til at sikre, at de visninger, som udarbejdes i Athene, giver den ønskede indsigt og bliver målrettet slutbrugerne i kommunerne.
 
Sparringsgruppen har givet værdifulde input, som vi netop nu arbejder på at få sikret inden, at rapporterne bliver frigivet på Athene under Beskæftigelse og Integration
 
 

Faaborg-Midtfyn integrerer Athene og samler alt ét sted

I Faaborg-Midtfyn Kommune er Athene nu integreret direkte ind i kommunens Targit-baserede ledelsesinformationssystem.
 
Integrationen gør det muligt for Faaborg-Midtfyn at samle både egenudviklede- og fælles Athene-rapporter med én indgang, hvor det samtidig også er muligt at anvende kommunens eksisterende rollestyring.
 
Gevinsten er, at kommunen ikke behøver udvikle og vedligeholde rapporter på områder, der dækkes af Athene. Løsningen er i første omgang udviklet på skoleområdet.  
 
Hvis du vil høre mere om det tekniske setup i Faaborg-Midtfyns løsning og gerne vil se skærmdumps, så kontakt athene@kombit.dk.  
 
 

Athene-video

KOMBIT har udarbejdet en kort video med fokus på skolerapporterne i Athene.
 
Videoen må frit deles med relevante medarbejdere, herunder skolechefer og skoleledere. Du kan afspille videoen ved at klikke på videoen herunder, hvorefter den åbner op i din browser.
 
Du kan bruge linket her til at dele med kollegaer.

Vær opmærksom på, du skal acceptere cookies fra Vimeo for at kunne afspille videoen i din browser.